J.S. Bach Juleoratoriet
Kantate 1-3 og 6
Billetter via
BILLETnet
.
Garnisons Kirke, København Fredag, d. 16/12 2011 kl. 20.00 Lørdag, d. 17/12 2011 kl. 13.00 Introduktion til værket 1 time før koncerternes begyndelse. Medvirkende: Trine Wilsberg Lund Linnéa Lomholt Henning Klocke Dominik Köninger Sokkelund Sangkor Leipziger Kammerorchester Dirigent: Morten Schuldt-Jensen Sokkelund Sangkor bryder traditionen og opfører Bachs Juleoratorium i stedet for Händels Messias. Noget er dog stadig ved det gamle; samarbejdet med det fremragende Leipziger Kammerorchester fortsætter. Julekoncerterne i Garnisons Kirke er blevet et af højdepunkterne i korets virke, og det er en fornøjelse at kunne registrere, at korets og orkestrets musikglæde forplanter sig til tilskuerpladserne - f.eks. har Politiken de sidste mange år udråbt Sokkelunds Messias-koncerter til julens bedste. Hvorfor så bryde traditionen? Bachs Juleoratorium og Händels Messias er den klassiske julemusiks storværker par excellence. Mange københavnske kor og orkestre har opbygget gode, faste traditioner med opførelse af enten det ene eller det andet af disse værker, ligesom vi i Sokkelund Sangkor har med vores Messias-koncerter i Garnisons Kirke. Gennem de senere år har ønsket om at prøve kræfter med Juleoratoriet vokset sig stærkere - ikke fordi vi er blevet trætte af Händel, men fordi vi drømmer om også at kunne skrive Bach på CV'et. Med de sidste års Messias-succeser i ryggen føler vi os nu klædt på til at yde Bachs storværk fuld retfærdighed og præsentere et Juleoratorium af den høje kvalitet, der har begejstret publikum og anmeldere ved vore Messias-opførelser: levende frasering, kammervirtuost orkesterspil, lethed og præcision i korsatserne, gode internationale solister osv. osv.